Her i foråret kan børn fra 3. klasse i Rødovre skole gå til minikonfirmand-undervisning i Rødovre kirke 10 torsdage efter skoletid. Man behøver ikke være døbt eller kristen for at være med, og det er gratis. Vi skal:

- undersøge kirken fra top til tå og gå på opdagelse på kirkegården
- lytte til spændende historier fra biblen, lave drama og optræde 
- synge og høre orglet - og være med til at lave spaghettigudstjeneste
- hver gang bliver der også tid til saft og kiks.

Undervisningen starter torsdag 19. marts og foregår i sognehuset på Kirkesvinget 3 og i kirken, hver gang 
kl. 13.45-15.00De første gange henter kulturmedarbejderen børnene foran hovedindgangen.

Undervejs er der også spaghettigudstjenester, gudstjenester med leg, drama og fortælling i børnehøjde og spisning bagefter. Det er på torsdage 26. marts,  30. april,  28. maj og 18. juni kl. 17, hvor hele familien er inviteret med. Den sidste spaghettigudstjeneste, torsdag 18. juni, er også festlig afslutning for minikonfirmanderne. 


Tilmeld jeres barn senest 13. marts ved at klikke på linket tilmelding minikonfirmander  og derpå udfylde formularen.