Gravstedstyper og priser

Kirkegården er inddelt i 11 afdelinger. Der er forskellige bestemmelser for hver afdeling. Her gives en kort oversigt.

 

 

Traditionelt kistegravsted og traditionelt urnegravsted (afdeling A og O)

Gravstederne er opdelt af små hække. På begge typer gravsteder kan perlesten benyttes som toplag. Disse kan erhverves på kirkegården. Ønsker man ikke perlesten, kan bunddækkende beplantning bruges som alternativ. Skærver er ikke tilladt. Beplantning på gravstederne er valgfri, og ligeledes er gravstenens størrelse, farve og udformning. Gravstedet passes af gravstedsejer, medmindre der er indgået renholdsaftale med kirkegården.

På urnegravstederne kan nedsættes 4-6 urner, afhængigt af gravstedets størrelse.

 

 

 

 

 

 

Urnegravstederne P, T, KFM, KFK

Kirkegårdens personale står for vedligeholdelse af disse typer gravsteder (obligatorisk). På urnegravstedet må anbringes en liggesten. Afskårne blomster kan sættes i tilhørende vaser.

Der kan nedsættes 2 urner pr. gravsted. 

 

 

 

 

 

 

 

Urnegravstederne K og U

Kirkegårdens personale står for vedligeholdelse af disse typer gravsteder (obligatorisk). Der er intet krav om valg af gravsten på området K, hvor der på U må placeres en natursten. Der er forskellige krav om beplantnings højde og anbringelse på de to afdelinger. Afskårne blomster må sættes i vaser foran gravstenen.

Der kan nedsættes 2 urner pr. gravsted.

 

 

 

 

 

 

Urnegravstedet N

Afdelingen er ny og under udarbejdelse og er endnu ikke klar til urnenedsættelser.

Området er anlagt med beplantning, primært stauder, der vedligeholdes af kirkegården. På gravstedet placeres en rund natursten, som anskaffes gennem kirkegården. Ønskes en anden, lignende sten, skal der ansøges skriftligt herom.  Der må ikke foretages egen beplantning, men det er tilladt at placere én genstand foran gravstenen. Afskårne blomster kan sættes i tilhørende vaser.

Der kan nedsættes 2 urner pr. gravsted.

 

 

 

 

 

 

 

Urnegravsted i græs (afdeling KF)

Urnegravsted med liggesten i græs. Kirkegårdens personale står for vedligeholdende af området (obligatorisk). For at græsset omkring liggestenene kan passes, må der ikke plantes eller stikkes ting i jorden. Det er tilladt at have en enkelt ting stående på selve stenen. Afskårne blomster må sættes i tilhørende vaser.

Der kan nedsættes 2 urner pr. gravsted.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anonym fællesgrav (afdeling F)

Urnegravsted uden gravsten .Det er ikke muligt at bestemme, hvor urnen skal nedsættes og ej heller at deltage i nedsættelsen af denne. På fællesgraven må afskårne blomster, mospuder, kranse, mm. kun anbringes omkring den fælles mindesten. Det er ikke tilladt at nedsætte løg, planter eller andet i græsset. Kirkegårdens personale står for al vedligeholdelse omkring fællesgraven (obligatorisk). 

 

 

 

 

 

 

Beliggenheden af de forskellige afdelinger, kan ses på kortet her.

Fælles for alle typer gravsteder er, at kirkegården står for vedligeholdelse af al levende hæk.

Fredningstiden for en kiste er 20 år og for urner 10 år, dog 20 år for urner af keramik eller lignende.

Der kan tilkøbes ydelser såsom grandækning, vinterkrans, forårsblomster, efterårslyng mm. På gravsteder uden obligatorisk vedligeholdelse (traditionelle gravsteder), kan dette tilkøbes. Priser for de forskellige ydelser samt for forlængelse af gravsteder kan findes her på vores prisliste 2025 og priseliste - forlængelse af gravsteder 2025.