Rødovre Kirkegårds historie
Den første kirkegård i Rødovre
Kirkegården er opført i 1100-1200-tallet, som den første i Rødovre. Der er dog ikke længere spor herfra - de ældste gravsten på kirkegården er fra omkring 1800-tallet. Dengang gik kirkegården kun til den 4. gravrække syd for kirken.
Rødovre Kirke er den ældste bygning i Rødovre. Men det er kun fundamentet, der er tilbage fra den ældste kirke. I 1657-1660 var der nemlig krig mellem Danmark og Sverige, og i 1658 rev den svenske hær kirke ned, for at genbruge sten og træ som byggemateriale til deres lejr i Brønshøj. Den nuværende kirke er derfor en rekonstruktion, der blev bygget efter at krigen mod Sverige var slut. Rekonstruktionen, som blev bestilt af Frederik III og tegnet af hans arkitekt Albert Mathiesen, blev opført i 1664.
Behov for mere jord
Fra 1850 og til 1960 blev kirkegården udvidet af flere omgange, først mod syd, til der, hvor kapellet ligger i dag, og så igen mod syd omkring 1920 til den nuværende sydmur ved Elvergårdsvej. I 1940-1941 blev kirkegården udvidet for sidste gang, denne gang mod vest (hvor der før lå huse), og murstensmuren blev opført. Kirkegården måler i dag ca. 13.500 m2.
Fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet steg indbyggertallet i Rødovre markant, og Rødovre udviklede sig fra spredt landsbybebyggelse til forstad. I 1870 boede her 690 indbyggere, og i 1965 lå tallet på 45.680 (det er 66,2 gange så mange indbyggere, eller en stigning på 6520% på hundrede år!). Det medførte behov for et endnu større kirkegårdsareal, så fra 1950 til 1961 blev tre nye sogne oprettet med hver sin kirke. Grøndalslund kirkegård blev anlagt som den første af dem.
Rødovre kirke - en bygning i forandring
Kirken er anderledes end de fleste kirker, fordi den ikke er øst-vest vendt. Da man genopbyggede kirken efter svenskerkrigene, brugte man de gamle munkesten, man kunne finde fra den oprindelige kirke, mens man måtte mure resten op af nye, gule teglsten. Siden har man af flere omgange bygget til og om. Kirken skiftede i mange år mellem at være hvid- og rødkalket. Samtidig med kirkegårdens sidste udvidelse i 1940-1941, besluttede menighedsrådene i Rødovre og Hvidovre dog, at farven på kirkerne skulle afspejle byernes navne, og kirken har været rødmalet siden.
(Billede af lapidariet)
Bevaringsværdige gravsten/gravsteder
I 2000-01 blev der efter kirkeudvidelsen anlagt et lapidarium op mod nordmuren mellem de to porte. Her ligger over 20 gravsten, som bliver anset for at være bevaringsværdige. De er udvalgt efter kriterierne: kendte borgere, karakteristiske stillingsbetegnelser og kunstnerisk udformning. Det er ikke kun i lapidariet, at der er placeret bevaringsværdige gravsten/gravsteder. Disse findes også andre steder på kirkegården (der er ca. 27), og er markeret med et BEV-skilt.
Kirkegården, som vi kender den i dag
Ca. midt på kirkegården ligger kapellet, og 2 offentlige toiletter. Længere mod syd er anlagt en brønd af munkesten, som er tegnet af arkitekt Georg Ponsaing i 1944, og i det sydøstlige hjørne ligger kirkegårdskontoret og kirkegårdens øvrige personales mødelokale og omklædningsrum. Bygningen er tegnet af Richard Jessen (1906-1987) og blev belønnet af Rødovre Kommune i 1956. De oprindelige mure (mod nord og øst) er af tilhugget granitsten. Mellem de yderste sten er der mindre sten og mørtel. De nyere mure (mod syd og vest, fra hhv. 1920 og 1940-41) er af mursten.
I moderne tid vælger danskerne i høj grad at blive kremeret og lagt i fællesgrave, og efterspørgslen på de traditionelle gravsteder er derfor ikke så stor længere. Mange gravsteder er derfor inddraget af kirkegården og udnyttet til forskellige anlæg, som pryder kirkegården. På Rødovre kirkegård er der i nyere tid ca. 200 nedsættelser om året, og kun ca. 5-8% af dem er kistebegravelser.
Kirkegården har mange gamle træer, og gravstederne er omgivet af lave hække. Kirkegårdens veje og stier var oprindeligt ikke anlagt. Med tiden kom der græs og senere grus på dem. Noget om biodiversitet??
Kirkegården bestyres af menighedsrådet, og det daglige arbejde udføres af kirkegårdslederen og de 6 medarbejdere. De har også tilsyn med præsteboligerne og sognehusene.
Kirkegården er en del af bevaringen af danske kulturminder, og benyttes flittigt af Rødovres befolkning.
Teksten er skrevet ud fra kilder som Lex og gamle avisartikler mm.
