Rødovre kirkegård

Se oversigt over Rødovre kirkegård. Klik her.


Kirkegårdskontor

Kirkegårdsleder: Malene Zinck Østergaard
Rødovrevej 116, 2610 Rødovre
Kontortid mandag-fredag, kl. 10-12
Tlf. 36 70 02 05 tryk 2
Email: kg@roedovrekirke.dk

Praktiske oplysninger

Kontorets åbningstider: Daglig fra kl. 10 - 12 Lørdag og søndag lukket
Kirkegårdslederen træffes fra kl.10 - 12 eller efter aftale.
Kirkegården råder over kiste- og urnegravsteder i forskellige størrelser og udførelser.
Oplysninger om gravstedsvalg kan indhentes på kontoret.

Henvendelse vedr. parkeringspladsen og affaldspladsen: Kontakt Rødovre kommune.

Kirkegårdsvedtægter

Inden et gravsted tilkøbes anbefales det at læse kirkegårdsvedtægterne igennem.

Følg link: Kirkegårdsvedtægt

Rettelse til kirkegårdsvedtægt:

Fredningstid for egetræskiste, mahognikiste eller anden kiste i ædeltræ er 60 år. Der er påtvungen tilkøb af legat for pleje og vedligeholdelse i fredningstiden for denne type kiste. Vedtaget af menighedsrådet d. 29. marts 2023.


Prisliste på gravsteder

Prisliste 2024

Blomsterplanter leveres og udplantes 

Påske:
Påskeliljer i potte

Forårsblomster (marts-april maj):
Stedmoder, hornviol, primula og forglemmigej

Sommerblomster (juni- juli august):
Isbegonia, pelargonier og flittiglise

Efterårsblomster (september/oktober)
Efterårslyng

Jul:
Juletulipaner udsættes umiddelbart før jul

Bestilling på anlæg og beplantning

Alt arbejde vedrørende anlægsbeplantning samt renholdelse udføres
af kirkegårdens personale ved henvendelse til kirkegårdens kontor.
Her kan træffes alle aftaler og gives gartnervejledning.

Renholdelse og vanding af gravsteder

Indeholder følgende
Almindelig renholdelse, klipning af hæk, beskæring af roser, stauder, fjernelse af visne buketter en gang ugentligt samt granaftagning. Vanding i tørre perioder, så ofte det skønnes nødvendigt, dog ikke dagligt. Prisen for ovennævnte arbejder efter gældende takster

Gravstedsanlæg

Inden der træffes aftale om gravstedets anlæggelse, er det vigtigt at have bestemt, hvilken type gravminde der ønskes anbragt for at opnå overensstemmelse mellem anlæg og gravminde.

Vedligeholdelse af gravsteder for hele fredningsperioden

Kirkegården påtager sig vedligeholdelse i hele fredningsperioden mod betaling en gang for alle. Vedligeholdelsen indeholder: almindelig renholdelse, fornyelse af udgåede eller forvoksede planter. Opretning efter jordsætning og opretning af gravminde foretages ved kirkegårdens foranstaltning. Det gælder også alle hække, der plantes, vedligeholdes og klippes ved kirkegårdens foranstaltning.

Almindelige betingelser ved erhvervelse af gravsted

Fredningstiden for kistebegravelse er 20 år, dog 40 år for zink- og egetræskister. For urnebegravelser er den 10 år, dog 20 år for keramikurner. Der kan ikke erhverves brugsret til gravsteder for mere end det dobbelte af fredningsperioden, men de fleste gravsteder vil kunne fornyes derudover, medmindre en godkendt reguleringsplan er til hinder for dette. Hvis der er ønske om at benytte det eksisterende gravsted, skal det udstedte gravstedsbrev forevises, og gravstedet skal fornyes for det antal år, som er nødvendigt for, at fredningstiden kan overholdes.

Pasning af gravsted

Et gravsted skal passes og holdes fri for ukrudt. Derfor er det forinden valg af gravsted tilrådeligt, at sætte sig ind i reglerne for vedligeholdelse på den pågældende afdeling af kirkegården.

Vedligeholdelsen kan foretages af de pårørende eller af kirkegården, bortset fra visse afdelinger der kun vedligeholdes af kirkegården.

Individuelle aftaler om vedligeholdelse af et gravsted for et bestemt åremål (legat) mod forudbetaling kan træffes. Der er tale om renholdelse, vedligeholdelse af beplantning, udplantning af blomster samt grandækning eller granpyntning.